Nyttig viden om glycerin
Glycerin er en naturlig komponent i alle olier og fedtstoffer – og de molekyler der indgår benævnes triglycerider, som består af et glycerin molekyle og tre fedtsyrer. Glycerin separeres fra fedtsyrerne ved en proces der kaldes forsæbning, som netop er den måde sæbe laves på. Denne proces har været benyttet i de sidste 4000 år. Glycerin er et fugtbevarende stof, som virker ved at holde på fugt i huden såvel som hovedbunden.
Glycerin er særdeles ”hygroskopisk”, og det betyder at det optager vand fra luften. Som for eksempel: hvis du tager en flaske ren Glycerin og eksponerer den for luft i dit køkken, så vil den trække fugtigheden ud af luften og til slut bestå af 80 % Glycerin og 20 % vand.
Glycerin i hudpleje
Når det anvendes i hudpleje produkter og det fortyndes med vand, så vil det blødgøre huden. Hvis du kom 100 % ren Glycerin på tungen, så ville det, på grund af de hygroskopiske egenskaber, kunne forårsage dannelse af en vabel, eftersom det virker dehydrerende.
Nogle firmaer postulerer, at det at anvende Glycerin på huden kan føre til tørhed, fordi vandet trækkes ud af de celler der udgør dermis. Dermis kaldes også læderhuden og ligger mellem epidermis (overhud) og subcutis (fedtholdig underhud). Dette kan være tilfældet, hvis man påfører ren glycerin på huden, men det gælder ikke for Glycerin der er tilsat cremer, lotioner, shampooer og shower geler.
I disse tilfælde hjælper Glycerinen med at holde vandet fra produktet inde i de ydre lag af huden og det trækker ikke ekstra væske ud af kroppens celler. Glycerin har været brugt som fugtbevarende ingrediens i århundreder, og der har ikke været rapporter om utilsigtede hændelser eller virkninger i denne periode. Vi anvender omkring 2% Glycerin i mange af vores cremer hvor det sammen med plantesqualen hjælper med at holde på hudens fugt i minimum 8 timer.
Tilbage til spørgsmål